Profetens døtre

Zainab bint ar-Rasuul  -  Profetens første barn

Hun blev født 10 år før Profeten fik den første åbenbaring. Hun var hans første barn. Hun voksede op hos de bedste forældre, nemlig hendes far Profeten Muhammad og hendes mor Khadidja (RAA). Hun blev gift, da hun var mindre end ti år gammel med hendes fætter Abuu al-Âs. Han var fra Qurasj-stammen. De er beslægtede fra både deres fars og mors side. Han er hendes mors søsters søn. Hans familie kendte hende derfor udemærket, inden de blev gift og Profeten og Khadidja kendte også ham godt, så de tvivlede ikke på at give deres datter til ham. De havde et meget lykkeligt ægteskab og de fik to drenge Âliijan og Umama. En dag da Zainabs mand Abuu al-Âs var på forretningsrejse, skete den store begivenhed for Muhammad , da Jibriil (AS) kom med den første åbenbaring. Muhammad begyndte at lave Dâawa (forkyndte om Islam) og da Zainabs mand kom hjem fra hans forretningsrejse, fortalte Zainab ham om det vidunderlige, der var sket, om Islam. Hun troede at han ville blive glad og med det samme konvertere til Islam, ligesom hun selv havde gjort, men i stedet blev hun skuffet, da han sagde at han ikke var interesseret i Islam. Han sagde, at han ikke ville have, at hans folk skulle tro, at han var gået over til Islam på grund af hans kone, at hun bestemte over ham og han ville ikke have at de skulle sige, at han havde forrådt hans tro. Hun var meget skuffet og ked af, at hendes mand ikke ville være muslim, men hun valgte alligevel at blive boende sammen med ham i Makka. Hun mistede da alle, da hendes far Muhammad var taget til Madina (Hidjra) sammen med Sahaba og alle hendes søskende og hendes mor Khadidja (RAA) døde. Dette år, hvori Khadidja døde, kaldte Muhammad for sorgens år. I dette år døde hans onkel Abuu Taliib også.

Zainabs mands folk (Qurasj) sagde, at de skulle gå ud og kæmpe mod muslimerne. Abuu al-Âs blev da taget som gidsel af muslimerne. Da Profeten så at han var taget som gidsel, sagde han til Sahaba, at de skulle passe ekstra godt på ham. Zainab ville løskøbe hendes mand, så hun gav Profeten nogle penge og et smykke hun havde fået fra hendes mor, da hun blev gift. Da Muhammad så det smykke, blev han meget overvældet, da det mindede ham om hans kone, Khadidja. Han vidste at Zainab ikke havde noget mere værdifuldt end dette smykke, og det at hun var parat til at ofre det for hendes mand, gjorde Profeten og Sahaba målløse. Profeten stod helt stille, og sagde til Sahaba: “Hvis I ønsker at befri hendes gidsel og give hende hendes penge tilbage, må I om det.” De sagde alle sammen: “Ja (det ønsker vi), Allahs Sendebud!” Profeten sagde til Abuu al-Âs at han skulle lade Zainab rejse til Madina, da det ikke mere var tilladt for dem at leve sammen, da han stadig var vantro. Da Abuu al-Âs kom tilbage til Makka, blev Zainab meget glad for at se ham, men han var trist. Han kiggede ned i gulvet og sagde, at han kun kom for at sige farvel. Hun begyndte at græde og spurgte ham hvor han skulle hen. Han sagde til hende, uden at kigge hende i øjnene, at det var hende der skulle rejse, at hendes far havde sendt bud efter hende, da de ikke længere måtte leve sammen, når han ikke var muslim. Han sagde at han havde lovet hendes far det. Men da hun ville rejse til Madina, blev hun stoppet af Qurasj. De begyndte at slå hende. Hun var gravid på det tidspunkt og det resulterede i at hun begyndte at bløde og tabte barnet. Hun stoppede aldrig med at bløde efter dette overfald. Hun tog tilbage til hendes mand og han passede hende indtil hun blev rask. Da hun rejste igen, blev hun ledsaget af hendes fætter (der også var hendes mands bror) og han forlod hende ikke, før hun var hos hendes far. Hun boede hos hendes far i seks år og der skete meget i de seks år. Zainab mistede aldrig troen på at Allah (SWT) ville lade hendes mand blive muslim. I det 6. år af al-Hidjra blev der en dag banket på hendes dør, hun åbnede og der stod hendes mand. Hun kunne ikke tro hendes egne øjne og hun ville bare omfavne ham, men hun tog sig selv i det og holdte tilbage, for først at spørge om han havde omvendt sig. Han svarede hende, at han var havnet ved hendes dør, under flugten fra hendes folk (Sahaba). Han fortalte, at han havde været på indkøbsrejse for Qurajs og da han var på vej tilbage, blev han fanget af muslimerne, der tog alle hans ting. Det lykkedes ham at flygte. (Dengang havde Qurajs røvet alt fra muslimerne, alt hvad de ejede, så derfor tog muslimerne deres ting). Zainab var meget skuffet og ked af det, da hun havde regnet med at han ville konvertere til Islam, men hun bød ham alligevel indenfor.

Om morgenen næste dag efter at Muhammad havde bedt Fajr, gik Zajnab ud og sagde højt til alle, at hun havde beskyttet Abuu al-Âs om natten. Profeten (SAWS) spurgte Sahaba, om de havde hørt det samme, som han havde hørt og han sværgede, at han vidste intet om dette. Profeten sagde til hende, at hun måtte gerne passe på ham, men hun måtte ikke røre ham, da han stadig var Kaafir, vantro. Hun spurgte hendes far om han måtte få hans varer og penge tilbage. Han sagde til Sahaba, at hvis de ønskede at give ham hans penge igen, var de fri til dette og de svarede at det ønskede de.

Abuu al-Âs rejste tilbage til Makka og gav alle folk de varer, som de havde bestilt fra ham. Da han givet det hele ud spurgte han om der var nogle der manglede noget og det var der ikke. Så sagde han højt udover hele Makka, så alle kunne høre ham:

 “ASHADULL LAA ILAAHA ILLA ALLAAH,

 WA ASHADU ANNA MUHAMMADAR RASUUL ALLAAH”.

Han flyttede derefter til Madiina, hvor han og Zainab levede lykkeligt indtil døden dem skilte.

Zainab (RAA) døde ca. 31-32 år gammel. Hun ligger begravet i al-Baqiiâh.

Må Allah, den Barmhjertige være tilfreds med hende.